
Alexandras bryllup
Den 26. februar 1863 er en
skelsættende dato for den danske prinsesse Alexandra.
Hun er ældste datter af det danske kronprinsepar,
Christian og Louise. Alexandra har fem søskende -
Frederik, Wilhelm, Dagmar, Thyra og Valdemar, og hele
familien er på vej til London for at blive modtaget af
Alexandras forlovede, den engelske tronfølger, prinsen
af Wales. Brylluppet er berammet til 10. marts og skal
finde sted i Windsor. Der er lagt op til et traurigt
bryllup, da brudgommens mor, dronning Victoria, netop er
blevet enke.
Foto:
De tre søstre, Alexandra, Dagmar og Thyra, ved Thyras
konfirmation i 1870
Afrejse
fra København
Det er hundekoldt i København den 26.
februar 1863, da prinsesse Alexandra, hendes familie og
det store følge sætter sig i kareterne for at køre
fra hjemmet, Det Gule Palæ i Amaliegade, over Kgs.
Nytorv forbi Christiansborg Slot og videre til den gamle
nedslidte jernbanestation, et træfæstninsganlæg ved
Tivoli. Der er militærparade på pladsen foran og musik
i gaderne. Mange mennesker trodser kulden og møder op
for at vinke farvel til den unge prinsesse, der skal
giftes i England.. Alexandra er klædt i en brug
rejsedragt med beige kanter, og med i bagagen har hun
kufferter fyldt med nyt tøj, balkjoler, festdragter og
rejsedragter i andre farver, der efter dronning
Victorias ordrer ikke må være skrigende, men derimod
kun i dæmpede farver som beige, grå og syren af hensyn
til Alexandras kommende svigermors sørgeperiode.
Bryllupsforberedelser Familien
fra Det Gule Palæ har fulgt bryllupsforberedelserne,
især brudens søstre, 15-årige prinsesse Dagmar og
9-årige prinsesse Thyra. Alexandra er deres store
forbillede. Togrejsen går for fuld damp fra København
til Korsør, her går familien om bord i
"Slesvig", der både tjener som post- og
kongeskib. 7. marts lægger skibet til ved Themsens bred
i Gravesend ved indsejlingen til London. Her står en
koloni af danskere opstillet på kajen for at byde
prinsessen velkommen. De unge danske kvinder har i
dagens anledning fået syet nye kjoler i rød-hvide
farver. Stråhattene er pyntede med blomserkranse.
Foto: Dronning Alexandra og kong Edward 7.
blev gift 10. marts 1863.
Kys på
kajen Da prinsesse Alexandra stiger i land får
hun et kys af sin tilkommende mand, prinsen af Wales,
kaldet Bertie. Der bliver musestille omkring parret i
det øjeblik, for på ifølge engelske politivedtægter
er det strengt forbudt at kysse på offentlige steder.
Fra Gravesend fortsætter det unge par og følget i
ekvipager i samlet procession til Gran Station, hvor de
kongelige salonvogne venter på at kører til Windsor.
Turen gennem London bliver lidt af et mareridt. Overalt
står der mennesker og vinker i de tætpakkede gader,
ikke mindst da den kongelige procession passerer
Waterloo Place og svinger om hjørnet ind Hyde Park.
Nogen besvimer og andre bliver lettere kvæstede.
Bortset fra menneskemængdens spontane glæde er der
skruet ned for blusset i anledning af det forestående
bryllup. Dronning Victoria lever fuldt ud op til sit
eget billede som ensom og bedrøvet enke, og som sådan
formår hun at få det kommende brudepar til at
tilbringe flere timer ved brudgommens fars, prins
Alberts gravsted i Frogmore.
Bryllup i St.
George Dronning Victoria har besluttet, at den
kirkelige handling skal finde sted i St. George Chapel i
Windsor Castle og ikke som de fleste englændere anser
for nærliggende, i Westminster Abbey i London. Hun
tager plads i sin loge på etagen over alteret, for
herfra kan hun fuldstændig ugenert >
følge den kirkelige handling, hun har bestemt at det
absolut ikke skal være noget festligt bryllup, dog har
hun tilladt den verdensberømte svenske sopran, Jenny
Lind, at synge en kantate. Victoria hulker højt mens
den bliver fremført, for det drejer sig om hendes
elskede Alberts komposition, som han skrev til deres
eget bryllup.
Victoria hulker i logen Ærkebiskoppen
af Canterbury vælger at overhøre hulken og snøften
fra dronningens loge og fortsætter vielsesritualet
efter bogen, indtil han siger amen og erklærer
Alexandra og Bertie for rette ægtefolk at være. Fra
det øjeblik er Alexandra ikke længere prinsesse af
Danmark, men prinsesse af Wales.
Foto: Alexandra er prinsesse af Wales fra brylluppet i 1863 til svigermoderen, Dronnning Victorias død i 1901, da hun bliver kronet til dronning af England og Irland og kejserinde af Indien. (Frederiksborgmuseet)
Fra forlaget Lindhardt
og Ringhof Alexandra af Wales - Prinsesse fra
Danmark Udgivelsesår: 2001 · 279 sider · isbn nr.
87-595-1656-9 · Indbundet med smudsomslag · 369,00
kr.
Forfatteren har haft
adgang til hidtil uåbnede arkiver, og en række breve
offentliggøres hermed for første gang.
Bogen er
gennemillustreret med fotos og malerier.
|